På denne tur kommer du igennem alle værelser og sale i slottets stueetage.
Vinterstuen er det mest velbevarede rum fra slottets opførelsestid og det vigtigste af kongens tre private gemakker. Karnapperne er fra 1758; foran den højre stod tidligere Christian 4.s mekaniske vinde, som han kunne hæve og sænke vindebroen med. Christian lå på lit de parade her, og genstandene stammer hovedsagelig fra hans tid.
Læs mere om Vinterstuen
I dette tårnkammer, der har været let at opvarme, førte Christian 4. sin omfattende korrespondance. I alt væsentligt er værelsets indretning bevaret fra Christian 4.s tid i første halvdel af 1600-tallet.
Læs mere om Christian 4.s skrivestue
I dette rum døde Christian 4. den 28. februar 1648. Sammen med de to foregående rum udgjorde det hans personlige opholdsrum, og herfra havde han direkte adgang til toilet og badeværelse. Under Frederik 3. og Christian 5. tjente sengekammeret antagelig som kongeparrets fælles sovegemak. De genstande, som nu ses i rummet, har været i Christian 4.s eje.
Læs mere om Christian 4.s sengekammer
Dette rum, der tidligere blev kaldt ”Hemmeligheden”, er det nederste af tre toiletter med hver sin affaldsskakt. Det var oprindelig forsynet med en dør i væggen, som førte til badeværelset.
Læs mere om Christian 4.s toilet
Dette værelse stod oprindelig i forbindelse med Stengangen (vær. 7) og skilte som en slags forstue kongens gemakker fra dronningens i slottets sydende. Efter opførelsen i 1616 af Store Tårn, hvor Christian 4. indrettede sit badeværelse med rindende vand, modtog det ikke længere direkte dagslys. I 1705 blev det sovegemak for Frederik 4. og dronning Louise.
Læs mere om Det mørke værelse
Rummet var oprindelig Christian 4.s badstue, som via en passage havde forbindelse til kongens toilet og soveværelse. I 1705-1706 blev badstuen nedlagt og indrettet som kabinet for Frederik 4. og dronning Louise i tilknytning til deres fælles soveværelse.
Læs mere om Havestuen
Dette rum var oprindelig soveværelse for Christian 4.s hustru, fru Kirsten Munk. I 1668 lod Frederik 3. værelset udstyre i en pompøs barokstil til forherligelse af den enevældige kongemagt, som var indført 8 år tidligere. Hovedparten af de udstillede genstande i rummet er fra samme periode.
Læs mere om Marmorgemakket
Dette rum var oprindelig stue for Christian 4.s hustru, Kirsten Munk, men i Frederik 3.s tid blev det en del af kongens suite som forgemak til Det Marmorerede Gemak.
Læs mere om Kongens Gemak
Den lange gang, der danner forbindelsen mellem stueetagens to store gavlstuer, har oprindelig været delt i to. Man kan således se, at stukloftet er forskelligt i Stengangens to ender; i den nordlige ende er det fra Christian 4.s tid.
Læs mere om StengangenHerfra kan du gå videre op af trappen til næste etage
Din Guide til 1. sal
